RAB registrering
RAB er en forkortelse for Registreret Alternativ Behandler og er et resultat af et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Det er en ny beskyttet titel der kun må bruges af behandlere der lever op til lovgivningens krav.

Loven om registrering af alternative behandlere er en frivillig, brancheadministreret registreringsordning, der blev vedtaget i 2004 med det formål at styrke brugernes sikkerhed ved anvendelsen af alternativ behandling. For det første stiller loven krav om, at en registreret alternativ behandler skal opfylde en række særlige krav til uddannelse og klinisk praksis. For det andet har en bruger bedre klagemuligheder, hvis behandlingen er foretaget af en registreret alternativ behandler.