Velkommen
GEJL Akupunktur og Kranio-Sakral er et produkt af en tankegang, som meget simpelt bygger på at passe på egen motor, nemlig kroppen.

En advarselslampe i bilens instrumentbræt lyser og naturligt kører vi til det lokale autoværksted. Overser vi advarselslamperne og kører videre, brænder bilen sammen før eller siden.

Gør vi det samme, når kroppens advarselslamper fortæller, at noget er galt? Er tilbagevendende hovedpinen måske en konsekvens af, at noget er galt. Kører bilen for stærkt (stresser vi af sted) Overser vi advarselslampen, eller gør vi noget ved årsagen til hovedpinen.

Kan bilens funktion sammenlignes med menneskets funktion. Nej, men princippet kan. Kroppen skal passes og plejes, hvis den skal fungere optimalt - og her ligger ansvaret til fulde placeret hos os selv.

Vores velbefindende er afhængig af flere faktorer. Dagligdagen er, for mange, præget af travlhed - også for nogle børn. Denne travlhed påvirker os i større eller mindre grad, men kan for mange give anledning til spændinger i kroppen med uheldige symptomer til følge.

Akupunktur, øreakupunktur, posturologi og Kranio-Sakral er mulige behandlingsmetoder til forebyggelse og behandling af ubalancer, som ikke er af alvorlig karakter. De bygger alle på filosofien om, at kroppen selv har de ressourcer, der skal til, for at få det bedre.