Om behandling - Akupunktur
Behandlingen indledes med en dialog omkring årsagen til dit besøg. Måske kommer du, fordi du ønsker at pleje dit velvære og dermed bevare dit velbefindende. Måske har du en konkret lidelse.

Som akupunktør er det min opgave at udvælge de relevante akupunkturpunkter. Antallet og valget af akupunkturnåle, afhænger af dig og det problem, du gerne vil have gjort noget ved. Jeg anvender tungediagnose som en hjælp til diagnose, da ubalancer ofte vil aftegne sig i de respektive områder på tungen. Tungediagnosen sammenholdt med dine udtalelser vil hjælpe mig til at se, hvor det er mest hensigtsmæssigt at sætte ind.