Hvorfra Stammer KST
Behandlingen udspringer fra en osteopatisk (manuel-medicinsk) metode, som bygger på en rytme, der ligesom hjertets eller åndedrættets rytme, kan mærkes over hele kroppen. Rytmen kaldes den kranio-sakrale puls og har en hastighed på 6 - 12 gange i minuttet, hvormed cerebrospinalvæsken (hjernevæsken) pumpes rundt omkring hjerne og rygmarv, mellem kraniet og korsbenet (sacrum). Heraf kommer navnet Kranio-Sakral Terapi - KST.