Om behandling - Kranio-Sakral Terapi
Behandlingen indledes med en dialog omkring årsagen til dit besøg. Måske kommer du, fordi du ønsker at pleje dit velvære og dermed bevare dit velbefindende. Måske har du en konkret lidelse.

Under selve behandlingen ligger du afslappet på en briks med tøjet på. Med nænsomme berøringer (trykket er på ca 5 gram) løsnes op for spændinger og blokeringer omkring hoved, rygsøjle og bækken. Filosofien er, at kroppen har de nødvendige ressourcer og er selvkorrigerende. Hvis kroppen får de rigtige signaler, vil den rette sig selv. Dette gør også behandlingsformen yderst velegnet til børn.

Behandlingen opleves ofte som en dyb afslapning, en nærmest meditativ søvn. Som reaktion på behandlingen oplever nogle efterfølgende en udrensning af kroppen, forbigående træthed og lignende. Disse reaktioner aftager hurtigt, og er kun tegn på, at kroppen begynder at slippe sine problemer.

Selve behandlingen varer ca 1 time (børn ½ time), dertil skal du yderligere afsætte et kvarters tid til dialog inden vi påbegynder behandlingen.