RAB-registrering

Registeret Alternativ Behandler

RAB er en forkortelse for Registreret Alternativ Behandler og er et resultat af et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet. Det er en ny, beskyttet titel, der kun må bruges af behandlere, der lever op til lovgivningens krav.

Loven om registrering af alternative behandlere er en frivillig, brancheadministreret registreringsordning, der blev vedtaget i 2004 med det formål at styrke brugernes sikkerhed ved anvendelsen af alternativ behandling.

For det første stiller loven krav om, at en registreret alternativ behandler skal opfylde en række særlige krav til uddannelse og klinisk praksis. For det andet har en bruger bedre klagemuligheder, hvis behandlingen er foretaget af en registreret alternativ behandler.

Omfattende behandlertyper

RAB-registrering

Registreringsordningen gælder for alternative behandlere, der udøver sundhedsmæssig virksomhed uden for det offentligt finansierede sundhedsvæsen, og som ikke er autoriseret til at udøve den pågældende virksomhed eller omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med den sundhedsfaglige behandling, der udføres af personer inden for sundhedsvæsenet, som for eksempel akupunktører og zoneterapeuter.

Ved sundhedsmæssig virksomhed forstås undersøgelse, diagnosticering, behandling og forebyggelse af sygdom over for den enkelte bruger. Ordningen omfatter ikke virksomhed, der vedrører livsfilosofier, skønhedspleje, personligt velvære, personlig udvikling, meditation med videre.

Bestil en tid hos mig

Kontakt mig for tidsbetilling

Har du spørgsmål eller ønsker at bestille en tid, er du velkommen til at kontakte mig. Jeg har konsultation efter aftale inden for åbningstiderne: Mandag – torsdag fra kl. 7.00 – 17.00.